Referat af Fákurs ordinære generalforsamling mandag d. 23. februar 2011
Dagsorden iflg. vedhæftede indkaldelse:
Generalforsamling i FAKUR
Dato: Mandag, den 23. februar2011
Mødested: Stavnsholtskolen, Stavnsholtvej 43, Farum
Tidspunkt: Kl. 19.30 – 21.30
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i FAKUR med følgende dagsorden, jf. foreningens vedtægter:
-
Valg af dirigent og referent
-
Formanden aflæggerberetning til godkendelse
-
Kassereren aflægger revideret regnskab til godkendelse
-
Behandling af indkomne forslag
-
Henning har stillet forslag om en kontaktgruppe i relation til Golfbanen
-
Bestyrelsen forelægger forslag til budget for det kommende år – herunder fastlæggelse af kontingent
-
Valg af formand, kasserer og bestyrelse samt suppleanter
-
Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
-
Eventuelt
Ifølge vedtægterne, skal forslag, der ønskes behandlet af generalforsamlingen være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Dvs. senest den 14. februar. Forslag kan fremsendes på mail:
jensmyrer@hotmail.dk
Følgende er på valg til bestyrelsen:
Formand – Jens Mürer (formand vælges direkte på generalforsamlingen hvert år) – ønsker ikke genvalg
Bestyrelsesmedlem – Karina Sloth modtager genvalg og Yet Barker – ønsker ikke genvalg.
Øvrige medlemmer (Jonna Christensen, Marine Kirkvald og Hanne Gottliebsen) er valgt for en 2 årig periode, og er derfor ikke på valg.
Hanne G. er villig til at påtage sig formandsposten.
Revisor og revisorsuppleant (Henrik Vester Christensen og Erik Rasmussen) blev sidste år valgt for en 2 årig periode, og er således ikke på valg.
Fákur er vært for chips og sodavand.
Formand Jens Mürer bød velkommen
Ad. 1
Efter forslag fra formanden blev Henrik Vester Christensen valgt som ordstyrer og Hanne Gottliebsen valgt som referent.
Det konstateredes, at Generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
I alt 9 fremmødte medlemmer.
Ad 2. Herefter fremlagde Jens sin beretning.
Fákur beretning for 2010
af Jens Mürer, formand
2010 har været et godt år for Fákur. Der har været fremgang i medlemsantallet og økonomien er stærk – selvom det bestemt ikke er et mål i sig selv.
Der kan naturligvis findes såvel lyspunkter, som forbedringsmuligheder. Aktivitetsniveauet har også været dér – om end der sikkert godt kunne være flere aktiviteter –mere herom senere.
Som Marina senere vil gennemgå i regnskabet, er der i årets løb sket en vækst i antallet af betalende klubmedlemmer fra 41 til 48 – som via familiemedlemsskaber omfatter ca. 80 personer. Dette har givet flere indtægter – såvel via kontingent, som via kommunaltilskud. Glædeligt er det, at der kommer flere og flere klubmedlemmer fra nær og fjern.
Bestyrelsen har afholdt 6 bestyrelsesmøder, hvor vi på det første udstak nogle retningslinjer for hvad året skulle indeholde af arrangementer. De fleste af disse er blevet afholdt:
I foråret 2010 var der i en lang periode sygdom på Egemosegaard, og det fik stor afsmitning på Fákurs aktiviteter i 2010, fordi disse ofte er bygget op omkring Egemosegaards banefaciliteter.
Det planlagte klubstævne som skulle være afholdt den 5. juni blev i stedet afholdt i oktober. Dette var dog ikke en hindring for at stævnet var en STOR succes. Der blev konkurreret i flere klasser, og det er allerede besluttet at gentage successen i år (2011). Det ligger også i kortene at udvide deltagerantallet med invitation af omliggende klubber/gårde.
Om aftenen blev der danset næsten til den lyse morgen ved stævnefesten.
Op til selve stævnet blev der afholdt nogle dage med stævnetræning hvor unge og gamle fik gode råd og vejledning – tak til arrangørerne og hjælpere for såvel selve stævnet som træningsdagene.
Der har været afholdt (de sædvanlige fristes man til at sige) Isolfur-kurser, hvor Maria har været primus motor for at arrangere disse kurser. Det er jo stadig fantastisk at vores klub kan få én af Islands bedste
undervisere ned til vores klub – stor tak til Maria for tiden hun investerer i alt omkring det praktiske samt koordinering af disse kurser.
Isolfurs søster har i 2010 også taget nogle træningstimer, og nu hvor hun er i fol træder hendes mand heldigvis til. Også her super at Fakur kan trække på så store træningsressourcer.
Derudover har Fákur – eller klubmedlemmer – inviteret og koordineret undervisning med Anja Fabrin og Fie.
Der har været flere skovture arrangeret af Marina. Mange tak til Marina for hendes engagement og iver omkring arrangering af disse ture.
Sidst på efteråret afholdtes et Loppemarked, hvor mange heste-ting skiftede ejerskab.
Der har i 2010 været flere Fakurrytter til stævner rundt omkring på Sjælland. Vi glæder os til at se Fákur repræsenteret på banerne rundt i landet i 2011. Hestematerialet er bedre end nogensinde….
Vi er som klub medlem af DI, men har valgt ikke at deltage i møder i DI-regi, da vi ikke har ment at udbyttet har stået mål med transportudgifterne.
Som Marina senere beretter, har klubben ikke formået at bruge penge nok i forhold til budgettet. Bestyrelsen fik mandat til at bruge ca. 5.000 kr. af klubformuen i 2010 til aktivitetstilskud. Som det fremgår senere, er dette ikke lykkedes. Vi havde overskud i 2010, men da det ikke er en opsparingsforening, vil bestyrelsen gerne have mulighed for i 2010 at nedbringe formuen på flere aktiviteter for klubbens medlemmer.
Så har vi jo stadig en af de flotteste Websider for hestefolk. Der er jævnlige opdateringer, arrangementsoversigt, billeder osv. Tak til Hanne og Marina, som i 2010 har fungeret som WEB-redaktører.
Selvom året har haft mange aktiviteter, håber bestyrelsen at 2011 også kan indeholde: Stævne træning, stævne, , ALRID, Orienteringsridt, trailerture m.m.
Klubben har i 2010 bl.a. indkøbt nye spring-bomme.
Her minder jeg om, at alle er velkommen til at låne Film og Videooptager hos Jonna.
Videooptageren som bruges flittigt til undervisning er slidt op, så bestyrelsen foreslår udskiftning til en nyere model med en harddisk, så det er lettere at optage/afspille/kopiere/brænde Cd’erne osv.
Når vi kommer til ”Valg til bestyrelsen” håber vi at mange vil melde sig til at tage en tørn i klubben – det er ret hyggeligt. Jeg selv takker af efter tre år på posten og takker for supporten hele vejen igennem.
Henrik Vester giver sikkert under ”Eventuelt” en status på hans arbejde i Naturfredningsforeningen – særligt i relation til ridning over golfbanen. (hvis hjemkommet fra Florida).
Til slut – tak til mine kolleger i bestyrelsen, tak til alle der har givet en hjælpende klub-hånd og tak til Jonna og Henrik for deres engagement i stort og småt.
Ad 3. Marina fremlagde revideret regnskab.
Der blev orienteret om indkøb af nyt videokamera til klubben.
Der efterlystes bilag til udgifterne ifm. afholdelse af aktiviteter.
Aktierne i Nordea er steget ca. 1500 kr.
Jens Mürer foreslog, at den nye bestyrelse overvejer at sælge aktierne i Nordea.
Regnskabet blev herefter godkendt.
Ad 4) Indkomne forslag
Rigmor orienterede om Golfbanen:
LPW oplyser at de ikke er helt færdige og at vi ikke må ride der før 1/5. Trods LPWs udsagn om, at vi ikke må ride der før 1/5, er det ikke korrekt. Vi må gerne ride på de stier der er grus på, også selvom de ikke er færdige. Flere ryttere har allerede redet inde på området og nogle er blevet bedt om at forlade området. Visse steder er skiltningen ikke i orden. LPW har igen låst for adgang via trevangsvej har Rigmor kontaktet borgmesteren.
Henning har stillet forslag om at nedsætte kontaktgruppe og Rigmor oplyser at der er en kontaktgruppe bestående af Rigmor, som repræsentant for Fákur, Peter fra Stutsborg, Birthe Nørhave fra Rosenlund samt en repræsentant fra Holmegården. Vi foreslår Henning fra Egemosegård som repræsentant for rytterne.
Henrik kunne oplyse, at Dansk Naturfredningsforening vil foreslå en følgegruppe ift. naturen på golfområdet.
Ad 5 forslag til budget
.
Kontingent fastholdes.
Herefter blev budget m.m. for 2011 vedtaget.
AD 6) valg af bestyrelsesmedlemmer
Hanne er valgt som formand.
Marina fortsætter som kasserer i 2011.
Karina er genvalgt til bestyrelsen.
Yet har efter eget ønske opgivet hvervet som bestyrelsesmedlem, og Rikke Blitskov er valgt som bestyrelsesmedlem.
Sofie Mallung er valgt som suppleant for 2011.
Ad 8) Revisor og revisorsuppleant
Henrik Vester fortsætter i 2011, som revisor og Jens Mürer er valgt som revisorsuppleant.
Ad 8) Eventuelt
Forslag til aktiviteter
Foredrag
Dommer Jens Krarup
Dyrlæge Rikke Schultz
Adfærdshåndtering
Undervisning
Alrid/Orienteringsridt
I 2011 er der aktivitetsuge i DI.
Vi bestræber os på at afholde et Fakurstævne i 2011 samt stævnetræning med Anja Fabrin.
Henrik kunne fortælle, at det er vedtaget at etablere en sti ad flagsøvej og under viadukten til Frederiksminde.
Afslutning:
Jens afsluttede herefter mødet med en tak til bestyrelsen for årets arbejde og en tak til forsamlingen for et godt møde.
/Hanne